Udstyret vi stoler på, når lyden skal fungere ude i vinden

Hvorfor udstyret betyder mere end du tror

Når jeg møder nye kursister, er de fleste optaget af billedet. Lyden kommer sjældent først, og den bliver ofte opdaget for sent, nemlig i klipperummet, hvor intet kan gøres. Et fint billede kan bære en dårlig lyd i få sekunder, men en reportage med utydelige stemmer mister seeren hurtigt.

Derfor bruger vi en del tid på selve værktøjerne. Ikke fordi dyrt udstyr gør reportagen bedre, men fordi du skal kende dit udstyrs begrænsninger, før du står ude på pladsen med en person, der venter på det første spørgsmål. Det handler om at vælge rigtigt og have få, velafprøvede ting i tasken.

I dette indlæg beskriver jeg, hvad vi arbejder med på forløbet, og hvorfor. Det er ikke en indkøbsliste, men en forklaring på de valg, jeg selv træffer, når jeg skal optage stemmer udendørs i de her uger, hvor vinden tager til.

Clipmikrofonen som arbejdshest

Den lille clipmikrofon er det, vi øver mest med. Den sidder tæt på munden, typisk på jakkekraven eller trøjens ydre kant, og samler stemmen op, uden at baggrunden fylder alt. Til stedsinterview er det ofte det mest ligetil valg, fordi den ikke kræver, at du rækker en mikrofon frem og afbryder samtalen.

Placeringen er et håndværk i sig selv. Sidder den for lavt, bliver stemmen hul. Gnider den mod tøj, hører du raslen først bagefter. Vi træner derfor at fæste den, tjekke kablet og bede personen tale et par sætninger, før du trykker optag.

Den har også sine svagheder. Den er afhængig af en pålidelig forbindelse til mobilen, og den fanger ikke dig selv, når du stiller spørgsmål, medmindre du har en til dig også. Det taler vi åbent om, så du ved, hvad du vælger fra.

• Sæt mikrofonen cirka en håndsbredde fra munden
• Led kablet under tøjet, så det ikke slæber
• Bed om en kort prøvesætning før hvert interview

Vindbeskyttelse, der faktisk virker

Vind er den fjende, kursisterne undervurderer mest. En let brise, som du næsten ikke mærker, kan lyde som brusen i en optagelse. Skumhætten, der følger med mange mikrofoner, hjælper lidt, men i åbent terræn er den sjældent nok alene.

Den pelsede overtræk, i folkemunde kaldet en død kat, dæmper vinden markant, fordi den bryder luftstrømmen, før den rammer membranen. Vi sammenligner dem på forløbet ved at optage samme sætning med og uden og lytte efter forskellen i hovedtelefoner. Det overbeviser hurtigere end enhver forklaring.

Det mest effektive er dog ofte at flytte sig. Stil dig i le bag en mur eller en bil, og vend personen, så vinden kommer fra siden. Et valg af plads slår næsten altid dyrt tilbehør, og det koster ingenting.

Hovedtelefoner og lydcheck før du optager

Det vigtigste værktøj er ikke en mikrofon, men et par lukkede hovedtelefoner. Uden dem lytter du til situationen, ikke til optagelsen, og de to kan lyde vidt forskellige. Vi lærer dig at lytte efter susen, raslen, en fjern motor og de små klik, der først fylder, når optagelsen spilles igen.

Lydchecket tager under et minut. Du optager en kort prøve, hører den igennem, justerer placeringen og tjekker, at niveauet ikke overstyrer. Mange fortæller, at rutinen føles overdreven, indtil de første gange, den redder en optagelse.

Vi træner også at holde øje med batteri og lagerplads, fordi en stille mikrofon uden strøm er det mest nedslående, der kan ske midt i en god samtale. Det er små vaner, men de er forskellen på brugbart materiale og spildt tid.

• Brug lukkede hovedtelefoner hele optagelsen igennem
• Hør prøven igennem, før du går i gang med samtalen
• Tjek batteri og lagerplads, inden du forlader hjemmet

Hvad vi ikke anbefaler at bruge penge på

Mange spørger, om de skal købe noget særligt, før de starter. Mit svar er næsten altid, at du kan nøjes med mobilen, en enkel clipmikrofon og en vindhætte. Resten kommer, når du har fundet ud af, hvad du selv savner i arbejdet.

Store retningsmikrofoner og lydoptagere er gode redskaber, men de kræver øvelse, og de fylder i tasken. Til reportager med mobilen, hvor du ofte bevæger dig hurtigt, bliver de nemt en hæmsko. Vi viser dem frem på forløbet, men vi bygger ikke undervisningen omkring dem.

Det handler om at lære at lytte. En kursist, der kan høre, hvad der er galt i en optagelse, klarer sig bedre med enkelt udstyr end en, der har mange ting men aldrig har trænet ørerne. Brug pengene på tid til at øve, før du bruger dem på mere udstyr.

Sådan øver du dig derhjemme

Du behøver ikke et studie for at træne. Gå ud på en vej eller i en park og optag dig selv i tre minutter ved tre forskellige placeringer. Lyt til hver, og skriv ned, hvad du hører, som du ikke lagde mærke til, mens du stod der.

Prøv derefter at optage en ven, der fortæller om sin dag. Fokuser ikke på indholdet, men på, om du kan forstå hvert ord uden at skrue op. Gentag med mikrofonen på et andet sted på tøjet, og sammenlign.

Det lyder enkelt, og det er det. Det er den slags øvelser, vi bygger forløbet op omkring, fordi gentagelse i det små skaber en vane, du kan bruge, når en rigtig samtale pludselig kræver, at lyden sidder lige i skabet.

• Optag tre minutter på tre forskellige steder
• Skriv ned, hvad du hører, der ikke var tydeligt udenfor
• Sammenlign to placeringer af mikrofonen med samme sætning

God lyd på location kommer sjældent af dyrt udstyr, men af få velkendte redskaber og en fast rutine. Vælg en clipmikrofon, lær vindhætten at kende, brug hovedtelefoner og lav et lydcheck hver gang. Brug resten af kræfterne på at lytte. Når stemmerne er til at forstå, kan resten af reportagen komme til sin ret, uanset hvad vejret finder på at gøre.