Tjekliste til stedsinterviewet: spørg dig selv, før du trykker optag

Hvorfor en tjekliste før beslutningen

Jeg underviser i klip og lyd, og jeg ser ofte det samme: Interviewet er godt, men optagelsen kan ikke bruges. Ikke fordi samtalen var dårlig, men fordi nogen sagde ja til opgaven uden at tænke sig om. En tjekliste kan lyde stiv, men den tager kun få minutter og sparer dig for en hel formiddag, der ender i en fil, du ikke kan bruge.

Listen her er ikke en facitliste. Den hjælper dig med at afgøre, om du er klar til at sige ja til et stedsinterview, eller om du skal udskyde det en dag og forberede mere. Jeg har sorteret spørgsmålene i fem grupper: formål, sted, lyd, samtalen og efterarbejdet. Gå dem igennem i den rækkefølge, og skriv svarene ned med få ord.

Mange i kursusforløbet synes først, at det føles overdrevet at forberede sig så meget til en samtale på ti minutter. Men det er netop de ti minutter, der skal holde, når du sidder ved klippebordet bagefter og leder efter et klart svar.

Formål: ved du, hvad samtalen skal bruges til?

Det første spørgsmål er det enkleste og det, der oftest springes over: Hvad skal dette interview bære i reportagen? Skal personen fortælle, forklare eller bare være til stede i et billede? Svarer du, at du vil høre, hvad der sker, er du ikke klar. Du skal kunne sige det i en sætning.

Det andet er, om personen faktisk har noget at fortælle om netop det emne. Nogle mennesker er gode til at tale, men er ikke tæt nok på sagen. Andre er tæt på, men har aldrig fortalt det højt før, og de har brug for ro og tid. Overvej, hvem du taler med, og hvad hun eller han har brug for, for at du får et ærligt svar.

Tredje spørgsmål handler om dig selv: Hvad vil du gerne have svar på, og hvad er du villig til at høre, som du ikke havde regnet med? Et interview, hvor du kun leder efter bekræftelse, bliver sjældent levende.

• Kan jeg sige formålet i én sætning?
• Er personen tæt nok på emnet?
• Hvad er jeg parat til at blive overrasket over?

Sted og tid: passer rammen til samtalen?

Stedet er ikke kulisse, det er en del af fortællingen. Spørg dig selv, om stedet siger noget om personen eller emnet, eller om det bare er det sted, hvor der var plads. En samtale på en arbejdsplads, i en have eller ved en havn giver dig noget at filme, og det giver personen noget at pege på. Det gør svarene mere konkrete.

Tjek også, hvor længe du har. Et godt interview kræver ofte længere tid, end du tror, fordi de første minutter går med at falde til ro. Har du kun femten minutter inklusive opstilling, kan du ende med at stille de samme spørgsmål, som alle andre stiller. Beder du om tre kvarter og bruger tyve, har du luft nok.

Til sidst: Har du aftalt, hvornår lyset er bedst, og hvor længe personen kan undvære arbejdet eller hverdagen? Det lyder praktisk, men det har stor betydning for, om samtalen føles hastet.

• Fortæller stedet noget om emnet?
• Har jeg mindst tre kvarter?
• Er lyset ok på det aftalte tidspunkt?

Lyd og udstyr: kan du høre stemmen?

Som underviser i location-lyd vil jeg gerne have, at du stopper op her. Billedet kan du redde med lidt klip, men en stemme, der drukner i vind eller trafik, kan du sjældent redde. Gå stedet igennem med hovedtelefoner på, før du aftaler noget: Hører du motorer, ventilation, børn eller blæst, som kommer til at ligge hen over svarene?

Tjek mikrofonen og vindbeskyttelsen, og tag en prøveoptagelse på tyve sekunder, som du lytter til. Oplad mobilen, ryd plads på lageret, og slå notifikationer fra. Det er små ting, men en besked midt i et svar kan ødelægge den eneste gode udtalelse, du får.

Sæt dig også ind i, hvor mikrofonen skal sidde i forhold til personen. En afstand på en håndsbredde eller to gør forskellen mellem en rolig stemme og en, der lyder, som om den kommer fra et andet rum.

• Har jeg lyttet til stedet med hovedtelefoner?
• Har jeg taget en prøveoptagelse?
• Er batteri, lager og notifikationer i orden?

Samtalen: spørgsmål, tavshed og samtykke

Skriv fem-seks åbne spørgsmål, ikke tyve. Åbne spørgsmål begynder ofte med hvordan eller hvad skete der, og de inviterer til historier i stedet for ja og nej. Læg dem på et kort, du kan kigge på, men lad være med at læse dem op. Samtalen skal følge personen, ikke dit manuskript.

Beslut dig for, hvor godt du kan holde tavsheden ud. Mange reportere skynder sig at udfylde pausen, og så mister de netop det svar, som personen var ved at finde. Tæl langsomt til tre, før du stiller næste spørgsmål.

Husk samtykket. Fortæl, hvad optagelsen skal bruges til, og spørg, om personen er indforstået, før du trykker optag. Det er ærligt, det skaber tillid, og det gør samtalen mere afslappet. Spørg også, om der er noget, personen ikke vil tale om.

• Fem-seks åbne spørgsmål på et kort
• Plads til tavshed efter hvert svar
• Samtykke afklaret, før du optager

Efterarbejdet: kan du bruge det, du optager?

Tænk allerede nu på klipbordet. Hvilke dele af samtalen skal du bruge, og hvilke billeder skal ligge ovenpå? Hvis du ved, at du skal dække svaret med B-roll, så filmer du detaljer, mens personen taler eller lige efter. Gør det, mens du er der, for du får ikke chancen igen.

Notér efter samtalen, hvilke citater der stod stærkest, og hvornår i optagelsen de ligger. Det tager to minutter og sparer dig for at lytte alt igennem to gange. Giv filen et navn, du kan finde igen, og tag en sikkerhedskopi samme dag.

Spørg til sidst dig selv, om du hellere vil gøre interviewet bedre end at gøre det hurtigt. Hvis svaret er ja, har du sandsynligvis gennemgået listen godt nok, og så kan du trygt sige ja til opgaven.

En tjekliste afgør ikke, om du bliver en god reporter, men den afgør ofte, om du kommer hjem med noget, du kan bruge. Gå formål, sted, lyd, samtale og efterarbejde igennem, og vær ærlig over for dig selv. Er der et punkt, du ikke kan svare på, så brug en dag mere på det. Det er næsten altid tiden værd.