Fem fejl i feltnoterne og hvordan du undgår dem

Du skriver for meget og ser for lidt

Den mest almindelige fejl er, at nye reportere ender med at skrive hele tiden. Blikket sidder fast i notesbogen, og imens sker der noget ved indgangen, i et vindue eller mellem to mennesker, som du aldrig opdager. Noterne bliver lange, men ligner hinanden, og de siger ikke, hvad der egentlig var særligt ved stedet.

Når jeg går rundt med kursister på en optagelsesplads, beder jeg dem først kigge i fem minutter uden at skrive et ord. Derefter tager de noter i korte stikord. Et stikord som 'våd jakke, tøver ved døren' fortæller mere end en hel sætning om, at stedet virkede stille.

Du behøver ikke have det hele med. Feltnoter er en hukommelsesstøtte til dig selv, ikke et færdigt manuskript. Hvis du hver gang kan genkalde dig billedet ud fra tre ord, har du skrevet nok.

• Kig først, skriv bagefter
• Brug stikord frem for hele sætninger
• Skriv det, du ikke kan huske om en time

Du noterer stemning uden at pege på noget konkret

Ord som 'hyggeligt', 'spændt' eller 'travlt' er en genvej, og de fortæller læseren eller seeren lidt. Når du senere sidder foran klippet, kan du ikke bruge dem til noget, fordi de ikke peger på et billede eller en lyd, du kan filme eller finde igen.

Prøv i stedet at skrive, hvad du så, der gav dig det indtryk. Var det en kaffekop, der blev stående og kølnede? En stemme, der blev lavere, da en bestemt person kom ind? Det er den slags detaljer, der bærer stemningen, og som du kan gå tilbage og optage som B-roll.

En enkel øvelse på kurset er at skrive en stemning på øverste linje og så tre konkrete iagttagelser under den. Kan du ikke finde tre, har du ikke set godt nok endnu, og så er det en god grund til at blive stående lidt længere.

Du glemmer at skrive tid, sted og kilde ned

Det virker kedeligt, men mange kursister mister timer på at lede efter basale oplysninger. Hvem sagde det, hvad hed vedkommende, og hvor lå optagelsen i forhold til resten af dagen? Uden de oplysninger bliver et godt citat uanvendeligt, fordi du ikke tør bruge det.

Lav dig en fast ramme øverst på hver side: dato, sted, hvem du møder, og hvad du håber at få med. Under interviews skriver du et tidsmærke ved de svar, du vil vende tilbage til, så du hurtigt finder dem i optagelsen.

Det tager ti sekunder og sparer dig for lange søgninger ved klippebordet. Det er også her, ærligheden kommer ind: du kan kun gengive noget korrekt, hvis du ved, hvor det kom fra og i hvilken sammenhæng det blev sagt.

• Dato og sted øverst på siden
• Navn og stavemåde skrives med det samme
• Tidsmærke ved de svar, du vil bruge

Du leder efter vinklen, før du har set noget

Mange kommer med en færdig idé om, hvad historien er, og bruger dagen på at bekræfte den. Noterne bliver så selektive, og du overser det, der ikke passer. Vinklen skal gerne vokse ud af det, du møder, ikke omvendt.

Jeg anbefaler at have en arbejdshypotese, men skrive den med blyant, i overført betydning. Hvis tre iagttagelser peger i en anden retning, så følg dem. Kursisterne bliver ofte overraskede over, at den mest interessante scene lå uden for det, de kom for at filme.

Når dagen er slut, læser du dine noter igennem og understreger de to eller tre punkter, der trækker mest. Det er sjældent dem, du forventede, og netop dem bygger du reportagen op omkring.

Du gemmer opfølgningen til bagefter

Noter, der ikke bliver læst igen samme dag, mister hurtigt værdi. Skriften bliver svær at tyde, og forbindelsen mellem et stikord og det, du så, falmer. Mange kursister venter flere dage og opdager så, at halvdelen er uforståelig.

Afsæt femten minutter lige efter optagelsen. Sæt dig et roligt sted, læs noterne igennem, ret stavning af navne og skriv de manglende led ind, mens du stadig husker dem. Tilføj en kort liste over de billeder og lyde, du mangler.

Den liste bliver din vej tilbage ved næste besøg. I de opgaver, du får på kurset, indgår netop denne gennemgang, fordi den gør forskellen mellem noter, der ligger i en skuffe, og noter, der faktisk bruges.

• Læs noterne igennem samme dag
• Skriv en liste over manglende billeder og lyde

Små vaner, der holder noterne brugbare

Du behøver ikke et avanceret system. En notesbog med fast opbygning, en blyant, der virker i regn, og en vane med at nummerere siderne rækker langt. Lad plads i margenen til tilføjelser, så du kan sætte ting ind bagefter uden at det bliver rodet.

Skriv også af og til noget om dig selv: hvad lagde du mærke til, hvad overraskede dig, hvad var du i tvivl om? Den slags refleksion hjælper dig, når du skal vælge, hvad der skal med i klippet, og hvad der kan udelades.

Og vær tålmodig. Det tager et par uger at få øjet og hånden til at arbejde sammen, og de første noter bliver sjældent gode. Det er helt normalt, og det er netop det, vi træner på forløbet.

Gode feltnoter handler mindre om talent end om vaner: se før du skriver, vær konkret, notér kilder, hold vinklen åben og læs igennem samme dag. Gør du det, får du noget at bygge på, når klippet skal tage form. Begynd med én side i næste uge og se, hvad du kan bruge af den.