Det åbne spørgsmål: hvad ordet betyder, når du interviewer på stedet

Hvad et åbent spørgsmål egentlig er

I interviewfaget hører du hurtigt udtrykket åbent spørgsmål. Det betyder bare et spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej. Hvis du spørger, om der var mange til stede, får du et kort svar. Spørger du i stedet, hvordan stemningen var, da dørene åbnede, får du en fortælling.

Forskellen ser lille ud på papiret, men den mærkes tydeligt, når kameraet kører. Et lukket spørgsmål lægger svaret i munden på den, du taler med. Et åbent spørgsmål giver plads til, at personen selv vælger, hvad der er vigtigt, og det er ofte præcis det, din reportage mangler.

På kurset taler vi om det som at holde døren på klem. Du bestemmer emnet, men du lader den anden gå ind på sin egen måde og i sit eget tempo.

Det kræver lidt øvelse, fordi de fleste af os er vant til at stille spørgsmål i hverdagen for at få en hurtig bekræftelse.

• Åbent: Hvordan oplevede du det?
• Lukket: Var det en god dag?
• Åbent: Hvad lagde du først mærke til?

Hvorfor reglen gælder særligt på stedet

På en optagelsesplads er der støj, tidspres og ofte et par tilskuere. Den, du interviewer, er måske nervøs og svarer kort for at få det overstået. Her virker åbne spørgsmål som en lille hjælp, fordi de giver personen noget at fortælle om i stedet for noget at forsvare.

Der er også en praktisk grund. Når du klipper reportagen bagefter, har du brug for svar, der kan stå alene. Et ja eller nej siger ingenting uden dit spørgsmål foran, og dit spørgsmål vil du helst slippe for at have med i det færdige klip.

Et åbent spørgsmål giver typisk et svar, der bærer sin egen sætning. Personen gentager næsten uden at tænke over det en del af spørgsmålet, og så kan du bruge klippet som en selvstændig ytring.

Det sparer tid i klipperummet og giver en mere naturlig rytme i fortællingen.

Sådan formulerer du dem i praksis

De fleste åbne spørgsmål starter med hvordan, hvad eller fortæl. Hvorfor kan også fungere, men bruges med omtanke, fordi det nogle gange får folk til at forklare sig, som om de var anklaget for noget. Prøv hellere at spørge, hvad der fik personen til at vælge netop det.

Hold spørgsmålet kort. Et langt spørgsmål med tre bisætninger forvirrer, og så vælger personen den nemmeste del at svare på. Stil ét spørgsmål ad gangen, og vent derefter.

Mange begyndere kommer til at hjælpe ved at tilføje flere svarmuligheder midt i spørgsmålet. Det lukker det igen. Stol på, at tavsheden efter spørgsmålet gør arbejdet, og at den anden nok skal fylde den ud.

Skriv gerne tre eller fire spørgsmål ned før optagelsen, men lad dem være en støtte og ikke et manuskript.

• Start med hvordan, hvad eller fortæl
• Ét spørgsmål ad gangen
• Hold det kort og vent på svaret

Stilheden efter spørgsmålet

Den sværeste del af et åbent spørgsmål er ikke at stille det, men at lade være med at tale bagefter. Efter et par sekunders pause føler de fleste trang til at uddybe. Det er netop dér, de ofte siger det mest ægte.

Som kursusleder ser jeg ofte, at deltagere springer ind for tidligt, fordi pausen føles som en fejl. Den er ikke en fejl. Den er arbejdsrummet. Tæl stille til tre i hovedet, før du siger noget, og nik gerne, så personen ved, at du lytter.

Husk også, at mobilen optager lyden af din reaktion. Undgå at sige mm og ja hele tiden, mens den anden taler. Det er svært at klippe væk, hvis det ligger lige oven i et godt svar.

Brug i stedet blikket og et lille nik. Det holder samtalen i gang uden at forurene lyden.

Opfølgning, når svaret ikke kommer

Nogle gange giver et åbent spørgsmål et tomt eller meget kort svar. Det er ikke et nederlag. Så kan du følge op med et mindre spørgsmål, der peger på noget konkret, for eksempel hvad der skete lige før, eller hvad personen så fra sin plads.

Konkrete spørgsmål om det sansede er ofte lettere at svare på end spørgsmål om meninger. Den, du taler med, behøver ikke at have en holdning, bare en erindring. Og erindringer giver gode billeder i lyd.

Undgå at gentage det samme spørgsmål med andre ord flere gange i træk. Det kan opleves som pres. Skift i stedet vinkel, eller giv samtalen en pause og vend tilbage til emnet senere, når personen har fået ro.

Det er også i orden at sige, at du gerne vil høre mere om en bestemt detalje, og så spørge ind til den.

• Spørg til det, personen så eller hørte
• Skift vinkel i stedet for at gentage
• Giv samtalen luft, og vend tilbage senere

Øv reglen med en enkel opgave

En god måde at få reglen ind under huden er at lave en kort øvelse med en bekendt. Vælg et almindeligt emne, for eksempel en vane eller et sted, der betyder noget for personen, og optag et interview på tre minutter med kun åbne spørgsmål.

Lyt bagefter og mærk efter, hvor du faldt tilbage i lukkede spørgsmål. Skriv de steder ned. Næste gang får du dem til at gå igen, og efter få forsøg begynder formuleringerne at komme af sig selv.

I forløbet arbejder vi med netop den slags opgaver, og du får skriftlig og mundtlig tilbagemelding på dine optagelser. Det gør en forskel at høre sin egen stemme udefra, fordi man så tydeligt kan høre, hvor ro og nysgerrighed gør lyden bedre.

Gentag øvelsen med forskellige mennesker, så du lærer, at hver samtale har sit eget tempo.

Det åbne spørgsmål er ikke en teknik, du bruger én gang, men en vane, du bygger op. Hold spørgsmålene korte, lad pausen arbejde, og følg op på det, personen faktisk fortæller. Så får du svar, der kan stå alene i klippet, og en samtale, der føles rolig for begge parter. Start med små øvelser, og lyt kritisk til dine egne optagelser. Det er den hurtigste vej til et stedsinterview, du er stolt af at klippe.